Loading

Ellis modulsofa

Ellis modulsofa har et skulpturelt og blødt udtryk med runde former i ryg- såvel som siddehynder. Den bløde og indbydende krop står i flot kontrast til de stringente og simple metalben, hvilket har skabt en modulsofa med et moderne og ret elegant look. Ellis er indbegrebet af fleksibilitet, da både moduler og armlæn kan flyttes rundt, så du på den måde kan skabe en meget personlig sofa.

3 varer

Sorter faldende
Filter
Farve
Højre- / venstrevendt
Kategorier
  1. Ellis - Modul sofa - Sand
    • Design selv
    • 5 På lager
    Ellis, Modul sofa
    Specialpris: 2.499 DKK Normalpris: 4.499 DKK
  2. Ellis - Modul sofa - Gul
    • Design selv
    • 3 På lager
    Ellis, Modul sofa
    Specialpris: 1.999 DKK Normalpris: 3.499 DKK
  3. Ellis - Modul sofa - Gul
    • Design selv
    • 1 på lager - køb nu!
    Ellis, Modul sofa
    Specialpris: 799 DKK Normalpris: 1.499 DKK

3 varer

Sorter faldende

Sådan sammensætter du Ellis

Vores Ellis modulsofa kan lidt af hvert. For det første fordi de flytbare armlæn gør det ekstra nemt at skifte retning på modulerne, og for det andet fordi det ekstra lange chaiselongmodul kan forvandle din lille sofa til en lækker flyder på et splitsekund – uanset om du bor småt eller stort. Sammensæt en klassisk 2-personers eller 3-personers sofa og tilsæt en fodskammel eller brug hjørnemodulet som en selvstændig lænestol. De lange chaiselongmoduler kan du sætte i enden på din store familievenlige sofa, eller du kan sætte to chaiselongmoduler op sammen og skabe den perfekte flydersofa til en filmaften eller overnattende gæster.

Mød modulsofaen Ellis

Mød modulsofaen Ellis. En modulsofa som virkelig kan gøre din sofastil elegant på den der tidløse og ret så moderne måde. Ellis modulsofa er kendt for at være lidt mere rund og blød end så mange andre sofaer, men også for at have et helt særligt moderne look. Et look der kommer især fra kontrasten mellem den bløde, lækre sofakrop i den varmeste Amber-farve og de stringente og helt enkle sorte metalben. Ellis modulsofaen skaber enormt meget stiloverskud i enhver indretning – især hvis den får lov til at stå frem og løbe med al opmærksomheden, hvilken egentlig kommer helt af sig selv. For se lige, hvor smuk Ellis er, når den bare står dér og stråler med sin brændt-orange farve! En nuance så blød, at den næsten varmer hele rummet op. Suk. Helt uimodståelig.

Fuld farveleg med Ellis

Men apropos det med farve. Så passer Ellis jo fuldstændig som fod i hose, der hvor stilen godt må være fuld af farver og liv. Men før du tænker ”Uha, er sådan en mørk orange ikke svær at indrette med?”, må vi bare stoppe dig og svare ”På ingen måde!”. Lige den her nuance er lige præcis afdæmpet nok til at udtrykke en vis form for farvemæssig underspillethed. Eller, for at sige det på en anden måde; en farve man lægger mærke til men som ikke overdøver alt andet. Ellis’ fine farve træder for alvor i karakter, hvis du sammensætter den med gyldne metaller og andre mørke og varme farver, såsom brun, lilla og grøn. De mange dybe og mørke farver trækker en helt særlig blødhed frem i ethvert rum, så det bliver helt umuligt ikke at lade sig synke ned i de bløde hynder, smække benene op, kravle sammen under et tæppe og slappe helt af, se en god film eller tage en velfortjent morfar.

Gør Ellis enkel og lounget

Til trods for at Ellis scorer ret højt på farveskalaen, har den faktisk et ret rent udtryk. Designet er enkelt og elegant og fuld af den der lounge-lækkerhed, som giver dig en uforklarlig impulsiv trang til at kalde alle vennerne over og begynde at blande cocktails (en følelse vi i øvrigt kender ret godt). Pointen er, at Ellis er perfekt ind i den minimalistiske sammenhæng, hvor udtrykket ikke er så blandet, og hvor du gerne vil holde et enkelt look. Det giver i øvrigt også mere opmærksomhed til selve sofaen, som så nærmest kan blive lidt af et statement i sig selv. Så skal du bare tilføje for eksempel et stilrent sofabord, lamper eller en reol, der matcher Ellis’ sorte metalben og nogle få store planter. Så er du godt på vej til en ultra-enkel modulsofastil. Cocktails’ne må du dog selv klare.

Flyt rundt på Ellis’ moduler

Vores Ellis modulsofa er måske indbegrebet af elegant lounge, men den er bestemt også indbegrebet af fleksibilitet. Modulsofaen har nemlig flytbare armlæn og løse ryghynder, som gør det ekstra nemt at skifte retning på modulerne. Derudover kan det ekstralange chaiselongmodul forvandle enhver sofa til en lækker flyder på et splitsekund – uanset om sofaen så er stor eller lille. Du kan også bruge hjørnemodulet som en ret elegant udgave af en lænestol – ja, den minder jo nærmest lidt om en divan, perfekt til at slænge sig på med et glas vin (bare et forslag). Og hvis du er en vaskeægte flyder-type, kan du også sætte to chaiselongmoduler sammen. Så er det næsten som at have en ekstra seng – bare foran dit fjernsyn. Tal lige om et drømmescenarie!

Hvorfor vælge en modulsofa som Ellis?

Ja, hvorfor egentlig? Det er sådan set logisk nok. Det siger sig selv, at en modulsofa, såsom Ellis, gør det nemt at skifte indretning og funktion på sofaen løbende. For det første er det en supersmart (og meget økonomisk) løsning, når øjet begynder at kede sig. Men det gør det også virkelig nemt at skalere både op og ned, hvis du flytter, hvis du har planer om familieforøgelse eller hvis du renoverer huset, og ikke vil lade dig begrænse af møblernes udformning og placeringsmuligheder. Du kan lidt betragte modulsofaen som det perfekte puslespil, hvor du selv bestemmer, hvordan det færdige billede skal se ud. Genialt, ikke?