Loading

Spiseborde

Rundt eller firkantet? Træ eller metal? Plads til mange eller til få? At vælge det rigtige spisebord, som kan klare både hverdagens rødvinsringe-strabadser og familiefester, kan godt være lidt af en udfordring. Heldigvis får du en lille miniguide her, og et stort udvalg af spiseborde i forskellige stilarter.

47 varer

Side:
Sorter faldende
Filter
Farve
Kategorier
  1. Amelia
    • +5 på lager
    Amelia, Spisebord, Ø 120 cm
    5.999 DKK
  2. Anastacia
    • +5 på lager
    Anastacia, Spisebord, L 150 cm
    Specialpris: 3.999 DKK Normalpris: 4.999 DKK
  3. Anastacia
    • +5 på lager
    Anastacia, Spisebord, L 200 cm
    Specialpris: 4.499 DKK Normalpris: 5.499 DKK
  4. Allie
    • +5 på lager
    Allie, 2 x Tillægsplader
    1.999 DKK
  5. Allie
    • +5 på lager
    Allie, 2 x Tillægsplader
    1.999 DKK
  6. Allie
    • 3 farver
    • +5 på lager
    Allie, Spisebord, L 150 cm
    3.599 DKK
  7. Allie
    • 3 farver
    • +5 på lager
    Allie, Spisebord, L 150 cm
    3.599 DKK
  8. Allie
    • 3 farver
    • +5 på lager
    Allie, Spisebord, L 200 cm
    3.999 DKK
  9. Allie
    • 3 farver
    • +5 på lager
    Allie, Spisebord, L 200 cm
    3.999 DKK
  10. Allie
    • 4 farver
    • +5 på lager
    Allie, Spisebord, Ø 120 cm
    2.999 DKK

47 varer

Side:
Sorter faldende

Stilfulde spiseborde i dansk design

Sådan vælger du det rigtige spisebord

Spisebordet er en ret vigtig del af hjemmet, og derfor er det også ret vigtigt at vælge det rigtige. Så før du går i gang med at browse, kan du med fordel stille dig selv et par afklarende spørgsmål om både det praktiske og det æstetiske, så du er sikker på at få det perfekte spisebord.

Lad os starte med det praktiske. Hvor mange siddepladser skal bordet kunne rumme? Og hvor stort et spisebord har du plads til? Du kan se de specifikke bord-mål under hvert spisebord, og så kan du eventuelt tegne bordpladen op på gulvet med malertape. Så får du en god fornemmelse for spisebordets størrelse, og hvor meget det vil fylde i lokalet. Tænk også over materialerne. Laminat er praktisk og slidstærkt, linoleum er rart at røre ved og nemt at vedligeholde og vores finér har de flotteste træårer men kræver en bordskåner eller to. Alle tre typer har hver deres fordele og kræver hver deres vedligeholdelse, som du kan læse mere om lidt længere nede.

Og så til det æstetiske. Leder du efter et klassisk nordisk look i lyse farver, naturlige og varme trænuancer eller et lidt mere maskulint look i sort? Hvilke farver passer ind i din stil, og skal bordet matche dine andre møbler i farve og look – for eksempel dine spisebordsstole? Hvis du kan svare på alle de her spørgsmål, burde du komme et godt stykke nærmere dit drømme-spisebord.

Firkantet eller rundt?

Det ultimative spørgsmål! Og der er fordele ved både firkantede spiseborde og runde spiseborde. Et firkantet spisebord er oplagt til store rum og til mange personer, hvor du kan få ægte højbordsstemning. Formen i sig selv giver bordet et stringent look, som både kan spille sammen med en enkelt stil – eller skabe en god kontrast, hvis du har mange organiske og bløde former i dit hjem.

Det runde spisebord er oplagt til lidt mindre rum, eller hvis du har brug for lidt færre siddepladser. Det runde bord optager ikke så meget plads, men samtidig er det også det perfekte bord, hvis du ofte lige har brug for at klemme en ekstra gæst ind – her er der nemlig ingen, der skal sidde og spise akavet ved et bordhjørne.

Hvilke materialer er spisebordene lavet af?

Til vores spiseborde bruger vi både massivt træ, formstabile pladematerialer (f.eks. MDF og krydsfinér) beklædt med forskellige overflader (f.eks. linoleum) og af og til også metal. Vi udvælger nøje materialerne og tester selvfølgelig hele baduljen, så du kan være sikker på at få dig et spisebord, som både kan holde til hverdagsbrug og holde sig pæn længe. I produktbeskrivelsen under hvert produkt kan du læse, hvilke materialer spisebordet er lavet af. Derudover er al vores træ naturligvis også FSC-certificeret, fordi vi gerne vil hjælpe med at passe bedre på vores skove samt give dig mulighed for at vælge bæredygtigt.

Hvordan vedligeholder jeg bedst mit spisebord?

Hvilken vedligeholdelse, dit spisebord har brug for, afhænger selvfølgelig af, hvilket materiale bordets overflade er lavet af. Og selvom alle vores spiseborde selvfølgelig kan holde til hverdagsbrug, kræver nogle materialer bare lidt mere kærlighed end andre. Et spisebord med en lakeret eller malet overflade (f.eks. finér) er ikke glad for varme og kolde genstande eller for væske, som får lov at ligge længe. Brug derfor altid bordskånere, og fjern rødvins-ringene ASAP. Så undgår du, at de trælse ringe og mærker bliver permanente. Den daglige rengøring klarer du med en hårdt opvredet klud. Vi anbefaler Guardian Lakvask. Et spisebord med en linoleumsbordplade foretrækker også en bordskåner men er dog lidt mindre diva-agtig, hvad væske angår. Bevares, det er en god idé at tørre det op med det samme – men du behøver ikke løbe efter køkkenrullen i vild panik. Hold dig også til milde rengøringsmidler beregnet til linoleum, da linoleum er et naturmateriale. Gerne Guardian Linoleumssæbe, som vi også anbefaler, at du behandler dit linoleums-spisebord med, inden du tager det i brug. Et spisebord med en laminatbordplade er en vaskeægte superhelt. Det er meget modstandsdygtigt (en bordskåner er dog stadig en rigtig god idé), og kræver heller ikke det store – en opvredet klud er faktisk alt, der skal til.

Vil du vide mere om vedligeholdelse af dit spisebord eller andre møbler? Så download vores vedligeholdelsesguide lige her og bliv en ægte vedligeholdelses-pro.

Forlæng spisebordet med en tillægsplade

Til nogle af vores firkantede spiseborde er der mulighed for at tilkøbe 2 stk. tillægsplader. Enkelte spiseborde kommer med en indbygget udtræksplade, som sidder skjult på undersiden.

Tillægsplader er super-praktiske og kan være en god idé, selvom I ikke er mange til hverdag om spisebordet, og også selvom I ikke holder festmiddage hver weekend. Til hverdag giver tillægspladerne plads til lektier, puslespil og andre kreative projekter – endda samtidig med at der bliver dækket bord (smart). Og til fest og familiefødselsdage gør de det nemt at få plads til mange, uden at skulle ommøblere hele køkkenet eller stuen. Her slipper du også for yndlings-hade-scenariet med at skulle ”forlænge” dit spisebord med dit havebord, som selvfølgelig hverken passer i højde eller bredde (hvilket i øvrigt også gør det der med en pæn dug totalt umuligt, *suk*).

Tillægspladerne hægtes nemt af og på, og når du ikke bruger dem, kan de gemmes væk i pulterrummet, under sengen, bag et skab, eller lignende.

Hvilke spisebordsstole passer til?

Intet spisebord uden spisebordsstole, det siger sig selv. Og måske du allerede har nogle i forvejen, som du gerne vil bruge til dit nye SOFACOMPANY spisebord. I så fald er det vigtigt, at du husker at måle sædehøjden på stolene, før du køber et nyt spisebord. For der er simpelthen ikke noget værre end at sidde alt for lavt eller alt for højt, når man spiser. Er stolene for lave, er det lidt som at sidde på en børnestol. Er de for høje, er der en risiko for at knæene kan støde imod bordpladen eller udtrækspladen. Alle vores spisebordsstole og spiseborde passer selvfølgelig sammen i højde. Og hvis du skal tilføje nye spiseborde til et gammelt spisebord, ja så husk igen at tage mål, før du køber.

Kan jeg skifte ben på mit spisebord?

Nu bliver det kedeligt. Du kan desværre ikke skifte ben på dit spisebord (øv). Men det, du kan gøre, er at tage ned til dit nærmeste showroom og få en god snak med vores showroom-personale. Så hjælper de dig med at vælge de helt rigtige spisebordsben, så du fra starten får lige præcis det look, der passer til stilen derhjemme. Vi har nemlig sørget for at lave en kombination af alle spisebordsplader og spisebordsben, så der er noget for ethvert hjem.