Loading

Sofaborde

Hvilket sofabord er du? Og hvilket sofabord passer til din sofa? Find dit match her, og læs også vores store sofabords-guide med tips til både valg, indretning og vedligeholdelse.

16 varer

Side:
Sorter faldende
Filter
Farve
Kategorier
  1. Hubert
    • 4 farver
    • +5 på lager
    Hubert, Sofabord
    1.299 DKK
  2. Hubert
    • 4 farver
    • +5 på lager
    Hubert, Sofabord
    999 DKK
  3. Hubert
    • 4 farver
    • +5 på lager
    Hubert, Sofabord
    1.299 DKK
  4. Hubert
    • 4 farver
    • +5 på lager
    Hubert, Sofabord
    999 DKK

16 varer

Side:
Sorter faldende

Et sofabord til ethvert sofa-look

Hvorfor egentlig vælge et sofabord?

Det giver da sig selv, tænker du måske. Men vores pointe er sådan set også bare, at et sofabord er meget mere end et tilfældigt sted at stille sin kaffekop, når man lige har brug for to hænder til at shoppe online på sin skærm. Det er også et sted, hvor man kan udstille sine personlige stillebens, blomsterbuketter og coffee table books. Og det er også det perfekte lille samlingspunkt for sofaen, lænestolen og puffen (og måske også et par trætte fødder i ny og næ), så du kan skabe en hyggelig zone – for dig selv, familien eller alle dine gæster. Og derfor giver det også god mening at tænke over stil og materiale til dit sofabord, så du finder det helt rigtige lille bord (eller flere), som både er praktisk og pænt.

Sådan vælger du det rigtige sofabord

Men hvordan vælger man så det rigtige? Jo, du starter med at tænke over højden på dit sofabord. Især i forhold til din sofa og/eller din lænestol. Der er som sådan ikke noget rigtigt eller forkert – både højt og lavt kan noget i forhold til det stilmæssige udtryk. Men rent funktionelt kan der være noget afgørende i højden på sofabordet. Først og fremmest er det et spørgsmål om, hvad du foretrækker. Et lavt sofabord, så sofaen er i fokus og diverse buketter og lysestager ikke rager for højt op (og f.eks. skærmer for tv’et)? Eller et højt sofabord, så det er nemmere at spise tapas omkring? Du kan også slå to fluer med et smæk og vælge ét af de designs, hvor sofabordet findes i to forskellige højder – og så stille begge side om side. Så får du dobbelt op på funktionalitet (og plads til flere snacks). Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om design og personlig stil. Skal sofabordet matche dine andre møbler i materialer og farver, eller leder du efter noget helt nyt? Skal stilen være grafisk og minimalistisk, mørkt og med en retro-feel, eller skal det være mere klassisk skandinavisk med lyst træ?

Er du i tvivl, kan du altid hoppe forbi et af vores showrooms og sammenligne de forskellige sofaborde.

Sofabord eller puf?

Ét af livets store spørgsmål. Nogle gange er et sofabord lige det, man har brug for. Andre gange bor man i verdens mindste lejlighed og skal tænke multifunktionalitet ind i alt. Og her kan puffen måske være et bedre valg, fordi den, ved hjælp af en smart glasplade, både kan være siddeplads og sofabord. Glaspladen giver dig en stabil overflade at sætte ting på, men den sidder ikke fast og kan derfor nemt fjernes i et snuptag, når puffen skal agere stol eller fodskammel.

En anden fordel med puf-løsningen er desuden, at du kan matche den til sofaens tekstil, eller vælge en vild farve og få lidt statement ind i stilen.

Hvilke sofaborde passer til hvilke sofaer?

Selvom vores sofaborde varierer lidt i højden fra design til design, så har vi selvfølgelig stadig sørget for, at de alle kan sættes sammen med alle vores sofaer og lænestole på kryds og tværs. Og det er dermed mere et spørgsmål om, hvilke personlige højde-præferencer du har til dit sofabord i forhold til funktionalitet.

Det virkelige store spørgsmål går nok mere på det stilmæssige udtryk. For eksempel om sofabordets ben skal matche sofaens. Om din lyse sofa skal have et tilsvarende lyst sofabord eller et kontrastfyldt ét i sort. Om du vil understrege den firkantede sofa med et firkantet sofabord eller bløde udtrykket op med et rundt sofabord – og med modsat fortegn hvis sofaens design er meget rundt og skulpturelt.

Hvis du er vildt meget i tvivl, kan du altid scrolle dig en tur ned gennem vores Instagram-profil. Her kan du se stribevis af forskellige sofabords-stylinger og med garanti få lidt inspiration til dit eget look.

Hvilke materialer er sofabordene lavet af?

Det afhænger selvfølgelig af hvilket design, der er tale om. Under hvert sofabord er der en lille produktbeskrivelse, og her kan du læse, helt specifikt hvilke materialer vi har brugt. Og om der er noget særligt ved materialerne – en FSC-certificering, CO2-venlighed eller lignende.

Bordpladen kan for eksempel være plademateriale (såsom MDF) eller den kan være beklædt med linoleum, finér eller laminat. Bordbenene er enten af massivt træ eller lakeret metal. Har du spørgsmål om vores materialer? Så hiv endelig fat i vores kundeservice, eller hop forbi ét af vores showroom, og få en god snak.

Hvordan vedligeholder jeg mit sofabord?

Når du har fundet et pænt sofabord til din sofa, er det selvfølgelig rart, hvis det også bliver ved med at være pænt. Og vejen dertil handler om god vedligeholdelse. Heldigvis er vores sofaborde lavet af solide materialer, som både kan holde til lidt af hvert (katteklør undtaget), og som kræver et minimum af vedligehold i dagligdagen. Vi anbefaler dog, at du downloader vores vedligeholdelsesguide, før du går i gang med klud og spand. Der er nemlig forskel på, hvilke rengøringsmidler de forskellige materialer kan tåle. Vi fraråder desuden også, at du maler eller lakerer vores sofaborde, da vi ikke kan garantere for resultatet.

Kan jeg skifte ben på mit sofabord?

Nej (øv). Vi sælger desværre ikke sofabordsben i løssalg. Men som et plaster på såret har vi selvfølgelig sørget for, at de enkelte designs kommer med så mange forskellige typer ben, at du fra starten kan få lige præcis det sofabord, der passer til dig og din stil derhjemme.