Loading

Design din egen sofa, lænestol eller puf

Har du en designer gemt i maven?

Design din egen sofa, lænestol eller puf i vores unikke design-selv-univers.

Du skal blot igennem tre simple trin: Først vælger du dit møbel, dernæst vælger du, hvilket stof du vil have og til sidst vælger du hvilke ben, der skal fuldende dit design.

Du kan vælge mellem cirka 100 modeller i mere end 40 forskellige farver og tekstiler, så du kan få præcis det møbel, du går og drømmer om.

Bemærk:  Når du “designer din egen” tager det 9 uger før vi kan levere dit nye møbel. Det kræver derfor en smule tålmodighed, men til gengæld får du et helt unikt møbel.

"Design din egen sofa” er en særbestilling som produceres helt eksklusivt til dig. Der skal derfor betales et depositum på 50% af møblets pris i forbindelse med bestillingen. Som udgangspunkt kan særbestillinger ikke annulleres. Sker dette alligevel, vil depositum ikke blive refunderet.

Start her


Tid til næste produktion

Indret din bolig med din egen individuelle identitet

Hos Sofakompagniet lægger vi stor vægt på, at du skal have mulighed for at skabe en unik indretning, hvor din personlighed skinner igennem. Derfor har du mulighed for, at skræddersy dit helt eget møbel i alverdens farver og materialer i vores design-selv-univers, hvor kun din fantasi sætter grænser.

Det færdige møbel vil afspejle din unikke stil og du kan roligt bryste dig med, at det er dig - og kun dig - der har skræddersyet dit nye møbel. Du får et produkt i håndlavet kvalitet, som udstråler, at det har taget tid at udarbejde og der er kræset for detaljerne. Materialerne er selvfølgelig nøje udvalgt af dig og gennemtænkt helt ned til mindste detalje.

Vores “design din egen sofa”-koncept er som skabt til dig, der gerne vil præge dit eget hjem og understøtte din individualitet.

Lækre og slidstærke materialer

Når du har besluttet dig for det helt rigtige møbel, skal du tage stilling til, hvilket stof du vil beklæde møblet med. Her kan du vælge fra et overflødighedshorn af lækre farver og forskellige slags materialer.

Vores tekstiler spænder fra naturlige materialer som uld og bomuld til blød velour og fløjl samt taktile og bløde melange- og chenillevævede kvaliteter. Desuden tilbyder vi italiensk anilinlæder, som med sin naturlighed og patina er det ypperste indenfor læder.

Vil du vide, hvad de forskellige materialer kræver, så kan du læse om det i vores store Vedligeholdelsesguide. Her kan du få masser af tips og tricks samt information om de forskellige stoftyper.

Hvis du synes, at det er svært at vælge den helt rigtig tekstil til dit nye møbel, så kan du altid svinge forbi vores showrooms og hente gratis stofprøver. Du finder os i København, Ringsted, Odense og Århus, og er det lidt for langt væk fra din bopæl, så kan du også kvit og frit klikke dem hjem via vores hjemmeside.

Made in Vietnam

Vi sender alle ordrer til produktion på vores fabrik hver uge, hvor vores medarbejdere bygger dit nye møbel helt fra bunden.

Ved at samle bestillingerne til en gang om ugen, kan vi reducere omkostningerne yderligere. Denne besparelse giver vi videre til dig, og netop derfor koster det kun ca. 20% oven i normalprisen at designe dit drømmemøbel.

Når dit nye møbel er færdigt, bliver det sendt til vores hovedlager i Korsør, hvor vores chauffører står klar til at levere dine møbler på din adresse.

Vigtig information

Når du “designer din egen” tager det 9 uger før vi kan levere dit nye møbel. Det kræver derfor en smule tålmodighed, men til gengæld får du et helt unikt møbel.

Bemærk: “Design din egen sofa” er en særbestilling som produceres helt eksklusivt til dig. Der skal derfor betales et depositum på 50% af møblets pris i forbindelse med bestillingen. Som udgangspunkt kan særbestillinger ikke annulleres. Sker dette alligevel, vil depositum ikke blive refunderet.