Hos SOFACOMPANY elsker vi alle vores sofaer lige højt. Men modulsofaen har altså bare en helt særlig plads i vores bløde sofa-hjerter. Hvorfor, tænker du måske? Fordi den er fuld af fordele, og her får du vores top 5.

1. Sammensæt selv sofaen

Med en modulsofa bestemmer du selv formen og størrelsen på den endelige sofa. Du sammensætter de forskellige modultyper på kryds og tværs, og skaber på den måde din helt egen version af den perfekte drømmesofa. Du kan bygge en helt klassisk 3-personers med chaiselong – eller du kan gå all-in og bygge en 10-personers sofa, hvis det er med dén på. Kun fantasien sætter grænser her (okay, måske også lige pengepungen).

Sammensæt din modulsofa her

2. Fra sofa til lænestol

Det ene øjeblik elsker man sin gigantiske flyder af en sofa. Det næste savner man pludselig en blød lænestol, hvor man kan synke ned og forsvinde ind i en god bog. Med en modulsofa kan du få begge dele – og så endda i den samme sofa (vildt nok, ikke?). Det kræver selvfølgelig, at du har et endemodul med arm- og ryglæn, men har du det, ja så løsner du simpelthen bare modulet fra resten af sofaen via hængslerne i bunden, og vupti – lænestol. Og ”lænestolen” hægtes selvfølgelig nemt tilbage på sofaen igen.

Skab din egen modulsofa her

3. Nem stue-makeover

Du køber en ny sofa, og du synes den er pæn. Efter noget tid synes du stadig den er pæn, men du trænger pludselig også til, at der skal ske noget nyt. Måske du også bare har en lille indretningsekspert gemt i maven. Uanset hvad, så eliminerer en modulsofa den slags kvaler, fordi den gør det nemt at ændre sofaens opbygning og look – og give dig en fornemmelse af at have fået en helt ny stue. Prøv f.eks. at omrokere modulerne og bytte rundt på det hele. Gøre sofaen kortere eller længere, splitte sofaen op og lave små 1-personers 'øer' eller flytte chaiselongen ned i den anden ende. Fri leg!

Se modulsofa muligheder her

4. Flytte-klar sofa

Flytte sammen, flytte i større eller flytte i mindre. Det er altid spændende at skulle flytte. Knap så spændende er det, hvis sofaen ikke passer ind, der hvor man så flytter hen. Har du en modulsofa er det dog intet problem. Du skiller den bare ad, og samler den på ny i det nye hjem. Enten i samme form som før, eller i en ny form som passer bedre til den nye stues udformning.

Nåh ja, og så er løse moduler også bare lidt lettere at bære op og ned ad trapper og mase ind gennem døråbninger.

Se størrelser og kombinationer på modulsofaer her

5. Farveleg

Hvis du er typen, der drømmer om at eksperimentere med farverne i din indretning, så kommer modulsofaen dig ret meget til undsætning. Du må nemlig gerne mikse på kryds og tværs af standardfarverne inden for den pågældende modulsofatype. Du kan også bestille enkelte moduler via Design Selv, og tage fuld kontrol over farverne. Lad f.eks. ét af modulerne være orange, mintgrøn eller lyserød op imod de resterende i grå, og få bonuspoint for statement.

Design din egen modulsofa her